Den norske konsultasjonsordningen i et europeisk og nordisk perspektiv

En videreudvikling af den norske konsultationsordning i aftalebaseret retning forudsætter ifølge forfatterne: 1.at KS har tilstrækkelig kapacitet til at varetage en omfattende kontakt med det kommunale bagland for at sikre aftalens legitimitet 2.at KS overvejer, hvad de reelt kan tilbyde regeringen 3.at der udvikles et tillidsforhold mellem aftaleparterne 4.at der opnås en balance mellem decentrale samspil med fagministerier og centrale forhandlinger med de økonomiske ministerier/departementer

Ordninger i hvert af de tre skandinaviske lande beskrives og fællestræk og forskelle trækkes op. Mulige forklaringer på forskelle de tre lande imellem gives ud fra et magtressource-perspektiv. Aftalerne/konsultationernes konsekvenser har ifølge parterne især vist sig med hensyn til at få en mere overensstemmende forståelse parterne imellem med hensyn til de økonomiske krav og de politiske hensyn som kommunerne respektive staten er underlagt. Endvidere er det i Danmark og Norge vurderingen, at aftaler/konsultationer afskærmer kommunerne for detaljeret statslig styring. En videreudvikling af den norske konsultationsordning i aftalebaseret retning forudsætter ifølge forfatterne: 1.at KS har tilstrækkelig kapacitet til at varetage en omfattende kontakt med det kommunale bagland for at sikre aftalens legitimitet 2.at KS overvejer, hvad de reelt kan tilbyde regeringen 3.at der udvikles et tillidsforhold mellem aftaleparterne 4.at der opnås en balance mellem decentrale samspil med fagministerier og centrale forhandlinger med de økonomiske ministerier/departementer